Rejseblog: Slow boat til Laos – om sejlturen, båden og praktiske tips

Hvor mange dage tager turen med slow boat? Og kan man sove ombord? Spørgsmålene stod i kø, inden vi sejlede afsted på Mekong-floden. Her fortæller vi om vores tur med slow boat – og nederst har vi samlet svar på de ting, vi selv gerne ville ha’ vidst.

Skrevet af Mette / Foto af Martin

”Se, det er grænsen mellem Thailand og Laos”. Jeg peger på krusningen, der opstår i kølvandet på båden og ligner en hvid streg i det mudderbrune vand. Det er en gammel spøg, min far forsøgte at binde mig og min søster på ærmet, når vi som børn sejlede med færgen fra Danmark til Tyskland.

Martin hopper af gode grunde ikke på den tvivlsomme påstand. Men lige præcis her har den måske aldrig været mere sand. Vi er netop stævnet ud fra Huay Xai, en lille flodby i Laos, og på den modsatte side af Mekong-floden ligger Nordthailand. De næste to dage skal vi tilbringe mange timer ombord på båden, der med ca. 20-25 km/t skal sejle os til Luang Prabang.

Rejseblog om Laos
Turen med slow boat ender i Luang Prabang, der har en fortid som kongelig hovedstad. I dag er byen på UNESCO’s verdensarvsliste pga. sin historiske betydning, mange templer og gamle huse i kolonialistisk byggestil.

En berømt og berygtet båd

Med sin grønne træbeklædning, firkantede snude og flagrende gardiner i de åbne vinduer minder vores båd ikke rigtig om andre, vi har set i Sydøstasien. Ude i stævnen står potteplanter i store krukker, og en træbænk troner som bådens bedste udkigspost.

“Båden ligner et aflangt kolonihavehus.”

Det 40 meter lange fartøj er en traditionel slow boat – en fladbundet og motordreven træbåd, der er skabt til flodsejlads. Vi skal faktisk ikke mange år tilbage, før de langsomme både var den primære måde at komme rundt i Laos’ uvejsomme landskab og berygtet for at fragte flere ting end bare mennesker.

Dengang var Mekong-floden en central transportvej i Den Gyldne Trekant, der indtil 90’erne var et af verdens største områder for illegal produktion og handel af opium. I dag er flodbådenes formål udelukkende fredelig, og sejlturen er en populær del af mange rejsendes rute, når de skal fra Nordthailand til Laos.

Mange rejsende kommer fra Chiang Rai, inden de tager sejlturen med slow boat Luang Prabang. Nederst har vi samlet masser af praktiske tips til sejlturen, rejserute, både og priser.

To typer af slow boats

Sammenlignet med de offentlige slow boats, der i højsæson kan være tætpakket med 100-150 backpackere, lokale og diverse godsvarer, er vores båd lidt anderledes. Vi har købt plads ombord på et krydstogt, hvor båden er indrettet med rummelige siddebåse, daybeds og har et begrænset antal pladser.

Her er alt andet end trangt. Vi er kun 24 passagerer ombord, og vi priser os lykkelige over at have betalt lidt ekstra for den luksus. Ude i køkkenet står madmutter med simrende gryder, der lover godt for dagens frokostbuffet, og undervejs vil båden lægge til land et par steder, så vi kan opleve lidt af livet langs Mekong-floden.

Mekong-floden er med sine 4.909 kilometer den 12. længste i verden og løber gennem seks lande i Sydøstasien: Kina, Tibet, Laos, Myanmar, Thailand, Cambodia og Vietnam

Dag 1 – fra Huay Xai til Pakbeng

”Argggghh, altså!” Martin og jeg griner af vores egen desperation efter at huske maritime udtryk. Vi har sejlet en times tid, og vores lokale guide, Simon, har netop annonceret, at vi ikke længere har Thailand på bådens højre side. Vi har heller ikke længere nogen mobilforbindelse, så vi kan ikke google os frem til ordet styrbord.

Det er vores første besøg i Laos – og vi er allerede bjergtaget af omgivelserne, der langsomt glider forbi. Det åbne landskab ved grænsen til Thailand er afløst af høje bjerge, der spejler sig i Sydøstasiens længste flod. Med mellemrum ser vi vandbøfler, fiskere med net og små landsbyer, og vi vinker tilbage til børnene, der leger i vandkanten.

Selvom Mekong-floden ser fredelig ud med sin spejlglatte overflade, skal man ikke tage fejl. Det mudderbrune vand skjuler massive klipper – og lumske strømfald kan med lethed rykke den aflange båd i en farlig retning. Men kaptajnen får det til at se legende let ud, når han med hænderne på bilrattet (jeps, du læste korrekt), navigerer båden ned ad floden.

Af og til sejler vi forbi fiskere og små landsbyer, men for det meste er her ikke andet end jungle. Naturen fremstår endeløs og helt uberørt.

Der findes ingen formel uddannelse af kaptajner for slow boats. Det er et erhverv, der går i arv fra far til søn, og jobbet udføres med et indgående kendskab til hver eneste krusning på floden.

I bådens bagerste ende hænger et certifikat i glasramme, hvor vi kan se, at vores kaptajn bærer det laotiske navn Singkham Soudachan. Han taler ikke engelsk, så vores primære kommunikationsform er de store smil, han generøst uddeler, hver gang vi går forbi hans bilsæde (jeps, du læste korrekt) og ud i stævnen.

Lidt senere på dagen demonstrerer kaptajn Singkham sine færdigheder, da han lægger båden til ved flodbredden. Herude – midt i ingenting – viser guiden os op ad en stejl grussti, der fører videre til en lille landsby med træhuse på pæle, løsgående høns og gamle damer, der betragter flokken af turister fra hver deres døråbning.

Det bedste tidspunkt at fiske er fra april til juni, hvor vandstanden er lavest. Her fisker de lokale efter en særlig kæmpemalle, der kan blive 2-3 meter lang og veje op til 350 kilo.

Landsbyen er beboet af stammefolket Hmong. Deres hytter har ikke rindende vand, men for få år siden fik de elektricitet, og på de nyeste huse, der er bygget på et fundament af lecasten, hænger tv-satellitter og et fletværk af ledninger.

Rundt om os pjatter de lokale unger med en cykel. Først kigger de generet, indtil de samler mod og til sidst griner højlydt, hver gang vi kvitterer deres highfives.

“Livet i landsbyen forekommer at være uendeligt langt væk fra Chiang Rai, som vi forlod lidt tidligere i morges.”

Det er også, som om tiden fungerer anderledes ombord på en slow boat. Timerne afløser ubemærket hinanden med en hypnotisk kraft, og det er svært at forstå, hvor tiden er blevet af, da vi sidst på eftermiddagen ankommer til Pakbeng. En lille flodby, der primært består af små hoteller, lokale spisesteder og butikker med souvenirs.

Solnedgang ved Pakbeng

Vi når lige at smide vores bagage på hotelværelset, inden vi igen står på kajen for at se Laos blære sig med en glødende, dybrød solnedgang. Og lige dér ved vi, at sejlturen med slow boat er tikket ind på listen over vores mest uforglemmelige rejseoplevelser.

“Det er, som om turens langsomme tempo gør selv de mindste indtryk meget større.”

Oppe i byen er hovedgaden begyndt at live lidt op med dagens rykind af rejsende, der ankommet med slow boat. Pakbeng er i sig selv ikke en attraktion, men den lille flække har præcis det, vi skal bruge. Et varmt måltid mad, en kold Beer Lao og en god seng at sove i.

Tidlig morgen på kajen ved Pakbeng

Dag 2 – fra Pakbeng til Luang Prabang

Luften er frisk og lidt kølig, da vi går ombord på båden klokken otte og hilser godmorgen på de andre passagerer. Folk småsludrer hyggeligt på tværs af sprog og alder, deler indtryk fra gårsdagens oplevelser og glæden ved at have udsigt til endnu en langsom dag på Mekong-floden.

”Vilde elefanter”, svarer det engelske ægtepar, da vi spørger, hvad de håber at se på dagens sejltur. Manden er nærmest også fast interiør ude i stævnen, hvor Martin og jeg finder ud af, at det er helt magisk at sidde med benene dinglende ud over kanten. Det føles som at flyve lydløst hen over det brune vand.

Desværre bliver det vildeste dyreliv, vi kommer til at se, en flok aber – og et par døde dyr. Køer og hunde skvulper livløst i vandoverfladen og minder os om, at vi er midt i naturen, hvor livet går sin synlige gang.

Her lever de lokale i symbiose med floden, der også fungerer som deres fiskekammer, badevand, hovedvej, skraldespand – og guldåre. Undervejs på turen ser vi flere gange lokale sidde i vandkanten, hvor de sier flodens sandbund i jagten på bittesmå stykker af guld.

Udsigten fra tempelgrotten Pak Ou i Laos Måske kan du spotte elefanten på flodbredden?

Time efter time glider flodbåden gennem det endeløse landskab, og selvom sceneriet er præcis det samme, er det umuligt at blive træt af. Således er der gået syv timer, da kaptajnen lægger til ved Pak Ou Caves, en tempelgrotte fyldt med tusindvis af buddhastatuer.

Og lidt længere nede ad floden gør vi holdt ved landsbyen Ban Xang Hai, hvor lokale sælger håndvævede tørklæder og brændevin til de eventyrlystne. I Laos’ går man lige skridtet videre fra Mexicos tequilaorm. Her er flaskerne krydret med slanger og skorpioner.

Klokken 17 lægger kaptajn Singkham båden til flodbredden en sidste gang. Det er lidt vemodigt, at rejsen er slut. Men samtidig glæder vi også til at opleve Luang Prabang, som vi har drømt om at besøge i mange år. Og vi kunne ikke have drømt om en bedre måde at ankomme. Som den danske eventyrer Jens Bjerre siger så fint i sin erindringsbog:

”På lange rejser skal man, efter min mening, ikke flyve. Man skal sejle, så man kan få tid til at lægge afstand til det, man rejser væk fra, og gøre plads til det, man møder.”

– Jens Bjerre

16 TING, DER ER GODE AT VIDE
INDEN SEJLTUREN MED SLOW BOAT

#1 – Hvor mange dage tager turen?

Sejlturen med slow boat tager to dage. Tiden ombord på båden varierer alt efter vejr, typen af båd og antallet af passagerer.

#2 – Hvad er ruten?

Du sejler på Mekong-floden hele vejen. Fra Huay Xai i Laos, der ligger ved den nordthailandske grænse, til Luang Prabang i Laos. Eller omvendt. Halvvejs på ruten overnatter du i Pakbeng, en lille flodby i Laos.

#3 – Kan man købe visum på båden?

Geografisk begynder og slutter sejlturen i Laos. Så selvom du kommer fra Nordthailand, har du fikset visum, inden du går ombord på båden. Du kan købe et almindeligt turistvisum (Visum On Arrival) ved grænsen mellem Laos og Thailand (se punkt #16).

Du behøver ikke at søge om visum på forhånd. Men husk at medbringe et pasfoto, rede penge til visum og tjek altid seneste melding fra Udenrigsministeriet om reglerne, inden du tager afsted.

#4 – Hvilken slow boat er bedst?

Helt overordnet findes der to forskellige typer af den klassiske slow boat og tre prisklasser.

1.) Backpackernes slow boat

Den offentlige slowboat er den billigste, men også mest møjsommelige. Pladsen kan være trang, og båden holder ingen pauser, hvor du kan gå i land i løbet af dagens sejltur. Du kan ikke reservere pladser eller være sikker på at sidde samme sted begge dage, da du ofte sejler med en båd den første dag, og en anden båd den næste.

Et godt tip er at komme tidligt, da sæderne fordeles efter først til mølle-princippet. Sigt efter en plads forrest i båden, længst væk fra motoren. Du kan risikere, at der er flere passagerer end sæder, så du må sidde på gulvet hele vejen. Men derudover er udsigten præcis den samme som ved de lidt dyrere pakkerejser.

Billetten kan købes ved kajen og koster ca. 12-18$. Du skal selv sørge for transport til Huay Xai + hotel i Pakbeng (se punkt #16). Flere rejsende fortæller om at have mødt lokale på båden, der forsøger at prakke turister et hoteltilbud på ærmet under påskud af, at alle hoteller er udsolgt. Den skal du ikke hoppe på. Det er både nemt og billigere at booke selv.

2.) Pakkerejsen på mellem-budget

Vil du gerne slippe for lidt af besværet, kan du købe en pakkerejse gennem en rejsearrangør, fx i Chiang Mai eller Chiang Rai. Så sørger de for transport til Huay Xai + billet til den offentlige slow boat. Men du skal selv booke hotel i Pakbeng. Da vi undersøgte priser fra Chiang Rai, kostede en pakkerejse fra ca. 45$.

3.) Krydstogtbåd

Vil du gerne være sikret en god siddeplads og opleve lidt mere af Laos undervejs på sejlturen, kan du købe en opgraderet pakkerejse med en af de lidt dyrere slow boats. Krydstogtbådene ligner de offentlige slow boats, men er anderledes indrettet. Her får man tildelt hver sin bås med bord og pudebeklædte bænke. Derudover sælges kun et begrænset antal billetter, så der altid er masser af plads på båden.

Undervejs på sejlturen stopper båden et par steder, hvor du kan opleve stammebyer i junglen, tempelgrotten Pak Ou og små landsbyer, hvor de lokale laver alskens håndværk. Derudover er turen inkl. transport fra hotel til hotel, overnatning i Pakbeng, assistance til visa og grænseovergang, frokostbuffet, snacks, kaffe/te og lokal guide. Priserne begynder ca. fra 150$ og er afhængig af valg af hotel.

Vores rejse med slow boat

Vi bookede plads på en krydstogtbåd, hvilket vi synes var værd at betale for. For da vi regnede ud, hvad det ville have kostet, hvis vi var sejlet med den offentlige slow boat – og derudover skulle have købt frokost, udflugter fra Luang Prabang, transport, hotel, drikke og snacks, så var prisen helt fair. Vi sejlede med Nagi of Mekong, som var en god oplevelse. Andre har også anbefalet Shompoo Cruise.

Vi sejlede med krydstogtbåden Nagi of Mekong.

#5 – Kan man købe billetter samme dag?

Ja, du kan altid komme med en offentlig slow boat og købe billet samme dag ved kajen. Hvis du gerne vil sejle med en krydstogtbåd, er det en god idé at købe billet på forhånd, da der er et begrænset antal pladser.

#6 – Hvor mange timer sejler man?

Den første dag sejlede vi 6 timer (kl. 10-17), hvor vi havde et enkelt stop ved en lille landsby i Laos. Den næste dag sejlede vi 8 timer (kl. 8-17) og stoppede to steder, ca. en times sejlads fra Luang Prabang. Her besøgte vi Pak Ou Caves og landsbyen Ban Xang Hai, hvor de lokale sælger håndværk og hjemmebryg. Selve sejltiden er nogenlunde den samme med den offentlige slow boat.

#7 – Med eller mod strømmen?

De fleste vælger at sejle med slow boat fra Thailand til Laos – dvs. med strømmen på Mekong-floden (downstream). Rejser du i højsæsonen, kan der måske være en pladsmæssig fordel ved at rejse den anden vej. Vi så i hvert fald udelukkende både med få eller ingen passagerer, der sejlede fra Laos til Thailand (upstream).

Det er helt magisk at sidde med fødderne dinglende ud over kanten på båden og nyde det endeløse landskab.

#8 – Overnatning i Pakbeng

Uanset hvilken type slow boat, du vælger, lægger den til ved Pakbeng. Det er en lille, søvnig flække, der kun synes at eksistere til det formål, at folk skal sove halvvejs på sejlturen. Langs flodskrænten ligger små hoteller i flere prisklasser, samt lokale restauranter og butikker, der dækker de mest basale behov.

#9 – Kan man sove ombord på båden?

Nej, når du sejler med slow boat, overnatter du i byen Pakbeng. Vil du gerne på et flodkrydstogt, hvor du bor på båden, kan du tjekke fx Mekong River Cruise eller Top Mekong River Cruises. Her sejler du flere dage på Mekong-floden og sover i kahytter. Det er dog en helt anden bådtype, rejseform og prisklasse end den traditionelle slow boat.

#10 – Snacks på båden

Bådene sælger som regel et lille udvalg af chips, kopnudler og drikkevarer – bl.a. vand, sodavand, kaffe, øl og vin. Medbring evt. selv vand, da der kan blive udsolgt, og priserne er lidt højere ombord på båden. Husk også frokost, hvis du rejser med den offentlige slow boat.

#11 – Husk håndbagage

Din bagage bliver opbevaret på båden. Men den kan meget nemt blive begravet under mængden af andres. Pak derfor en lille taske, så du har et par praktiske ting ved hånden, bl.a. solcreme, underholdning, toiletpapir og en jakke eller bluse, da temperaturen er kølig først og sidst på dagen.

Vi vinkede ofte til børn, der legede i vandkanten – hvoraf nogle havde det ekstra sjovt med at få turisterne til at grine.

#12 – Er der toilet ombord?

Ja, vores slow boat havde et pænt og rent træk-og-slip toilet. Det var endda forsynet med et koøje, så man ikke gik glip af udsigten, når man trådte afsides. Der er også toilet på den offentlige slow boat, men standarden er vist af lidt mere svingende karakter. Husk at medbringe toiletpapir og håndsprit.

#13 – Er søsygepiller nødvendige?

Nej, båden glider langsomt og roligt på Mekong-floden, så du skal virkelig være en seriøs landkrabbe for at blive utilpas. Mette har nemt ved at blive søsyg og mærkede absolut ingenting.

#14 – Wi-fi på båden

Selvom det er muligt at købe SIM-kort i Huay Xai (vi kunne også købe af vores guide på båden), kan vi ikke anbefale det. Internetforbindelsen er alligevel svingende på sejlturen, og du kan købe det til en bedre pris i Luang Prabang. Nyd hellere turen offline.

#15 – Bedste rejsetidspunkt med slow boat

Det smukkeste tidspunkt at sejle med slow boat er lige efter regnsæsonen (ca. midt oktober), hvor Mekong bugner af vand og landskabet er mest frodigt. Højsæson er fra november til februar, hvor det sjældent regner. Fra februar begynder den såkaldte ’burning season’, hvor bønderne brænder de tørre marker af. I løbet af marts-april tager røgen til og lægger sig som en tåge over landskabet.

Vi rejste med slow boat i begyndelsen af februar, som er den tørre sæson i Laos. Landskabet var brunt, vandstanden lavere, og der hang en let dis af røg fra bøndernes afbrænding. Det mest optimale tidspunkt at rejse med slow boat er lige efter regnsæsonen, hvor omgivelserne er sprøde og grønne.

#16 – Rejserute fra Chiang Rai til Huay Xai

Mange påbegynder rejsen fra Thailand til Laos med udgangspunkt i Chiang Rai. Hvis du gerne vil spare penge, er det muligt selv at arrangere transporten mellem Chiang Rai i Thailand og Huay Xai i Laos, hvorfra den offentlige båd sejler til Luang Prabang.

Selvom det er ekstra tidskrævende at tage rejsen på egen hånd, er det ikke kompliceret. Her har vi skitseret rejseplanen i grove træk:

  • Tag bussen fra Chiang Rai til Chiang Khong, der ligger ved Mekong-floden og markerer grænsen mellem Thailand og Laos. Bussen kører hver time og transporttiden er ca. 2 timer. Husk at du ikke skal til Chiang Khong by, men til Chiang Khong Checkpoint, der er grænseovergangen og ligger lidt uden for selve byen.
  • Kryds grænsen via venskabsbroen, der forbinder Thailand/Chiang Khong og Laos/Huay Xai. Du kan tage den offentlige bus, der kører i pendulfart mellem de to landes Checkpoint, der ligger på hver side af venskabsbroen.
  • I Thailands Checkpoint skal du aflevere dit Departure-kort og have et exit-stempel i dit pas af grænsepolitiet. I Laos skal du købe visum (Visum On Arrival). Husk rede penge til visum + pasfoto.
  • Vil du være sikker på at nå den offentlige båd, når den sejler fra Huay Xai om morgenen, er det en god idé at afsætte tid til en overnatning i enten Chiang Khong eller Huay Xai. Bussen kan være forsinket, og det kan tage en del tid at fikse visum.
  • Den offentlige båd sejler kajen i Huay Xai, der ligger et par minutter uden for byens centrum. Båden sejler hver morgen. Sidst vi tjekkede, lød meldingen at der sejlede både mellem kl. 9 og 11.30.

Vi håber, at du kunne bruge vores blogindlæg om sejlturen med slow boat. Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive til os via kommentarfeltet herunder.

Hvis du kunne lide artiklen, er du velkommen til at dele den med andre.

2 COMMENTS

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here