Under vores adrenalinpumpende køretur op mod toppen af bjergene i Monteverde, hvor vi kørte kapløb mod mørket, havde vi sådan cirka lyst til at træde bremsen i bund hvert andet minut. Ikke på grund af vejenes ringe tilstand i de højere luftlag og det direkte kig flere hundrede meter ned ad stejle skrænter. Men på grund af udsigten.
Skrevet af Mette / Foto af Martin
Hver gang vi bumlende drejede om et nyt sving på vores road trip på vej op til Monteverde, så vi nye bjergtagende panoramaer, der fik vores kæber til at falde med et tungesmaskende smæld. Det bugtende og frodige bjerglandskab blev ej hellere ligefrem grimmere af, at vi arbejdede os op mod Monteverde i den gyldne time. Den time, hvor solen hænger lavt og bader alt i et varmt, orange skær.
Men hvis vi skulle nå frem til vores hotel, inden solen gik ned, kunne vi ikke nå at holde pauser. Vi besluttede derfor at tage revanche og bruge én af vores i alt tre dage i Monteverde på bare at køre rundt og udforske de omkringliggende bjerge.
På den dag lærte vi tre ting:
1.) Monteverde ligger bogstaveligt i skyerne – hvilket er nemmere at se, når du kører lidt væk og kan se skysystemet ligge som en fluffy dyne ovenpå skoven. .
2.) Det er umuligt at tage billeder, der afspejler fornemmelsen af at stå på kanten af himlen og skue ned over jorden, der bugter sig for dine fødder.
3.) I Monteverde er der, hvad man kan kalde regnbue-garanti – for de stråler på himlen både morgen og aften. .
Tak for den smukke (og actionprægede) tur, Monteverde – og high five til vores lille Daihatsu, der tappert kravlede op og ned ad de stejle skrænter.
