Vi har opsagt vores jobs og solgt alt, hvad vi ejer, for at forfølge drømmen om at rejse rundt i verden på ubestemt tid. Det er med sommerfugle i maven, at jeg her skriver det første blogindlæg om den vildeste beslutning, vi nogensinde har taget.
Skrevet af Mette / Foto af Martin
Drømmen om at rejse af sted, uden at vide hvornår og om vi kommer hjem igen, er på ingen måde ny for os. Vi har talt om at rejse ud i verden de sidste 15 år, og enten skulle vi holde op med at tale om det, ellers skulle vi gøre det. Nu gør vi det. Frit fald.
Vi har sagt vores faste stillinger op, solgt alle vores ejendele og pakket vores vigtigste ting i en stak kasser, som bliver opbevaret på loftet hos en ven. I stedet har vi købt to envejsbilletter til Bali med afrejse 30. august 2022.
Med os tager vi hver især en duffelbag på 20 kg og en rygsæk med computer og kameraudstyr. Det bliver begyndelsen på vores nye arbejdsliv som rejsende freelancere, der også populært kaldes for digitale nomader. Vi har kontoret i rygsækken og kan bo hvor som helst i verden. Bare så længe der er internet.
En pærevælling af følelser
For første gang er vi uden hjem og adresse i Danmark, uden fast indtægt og A-kasse, og pensionsopsparingen er sat på pause. Vi har fjernet flueben ved alle de ting på listen, som i manges øjne er opskriften på det gode liv.
Det er vel noget, som vi altid har været lidt bange for at gøre, siden vi ikke har truffet beslutningen før. Men nu hvor vi har taget beslutningen, eksisterer frygten dog stadig. Hvad kommer der til at ske? Hvor er vi om et år? Tre år? Kommer vi til at savne vores komfortable liv derhjemme? Vil det lykkes at etablere en hverdag, hvor vi kan forene rejseeventyr og arbejdsliv? Og det mest kedelige af det hele: kan vi få økonomien til at hænge sammen?
Hvad vi ikke havde forudset var, at den maverumlende følelse af usikkerhed er blevet en drivkraft. Udsigten til at kunne skabe en ny og anderledes måde at leve på har tændt noget i os – og i en sådan grad, at tanken om IKKE at forfølge drømmen pludselig er blevet langt mere skræmmende.
Vores rejseplan
Vi begynder på Bali i Indonesien, hvor vi skal bo de to første måneder. Derefter har vi talt om at rejse rundt i Asien, inden turen går til Australien og New Zealand – og så videre til Latinamerika. Det er i hvert fald første del af skitsen på en rejseplan, som også bygger på ønsket om at bo længere tid hvert sted og så vidt muligt kun rejse til vands og til lands.
Langsommelighed er en ny hovedingrediens i vores rejseliv. Siden vores første længere rejse sammen i 2011, har vi altid haft høj fart på programmet for at opleve mest muligt. Og det var først når vi var kommet hjem, at indtrykkene kunne nå at bundfælde sig.
Denne gang vil vi gerne blive hængende de steder, hvor nysgerrigheden lokker os til at blive. Vi vil gerne have tid til at udforske sidegader, der ikke findes i rejseguiden. Tid til at dreje til højre, når alle andre går til venstre. For når vi kigger tilbage på vores bedste rejseminder, så hænger de altid sammen med uventede møder med det lokale. Og den slags opstår sjældent, når man har travlt med at tjekke bucketlisten af.
Derfor har vi heller ingen fastlagt rejserute. Planen er ikke at have en plan. For vi vil hellere være åbne og følge rejsen, som den tager form undervejs. Haha, indrømmet – det lyder lettere hippieagtigt, og alle, som kender os rigtig godt, ved, at vi næppe er letlevende blomsterbørn. Vi kan virkelig godt lide at have en plan.
Virkelig.
Men både vi og verden er blevet en anden. Pandemier, visumregler og verdens tilstand ændrer sig hele tiden. Det er umuligt at planlægge længere tid frem. I stedet vil vi forsøge at navigere efter rejselyst, skuldersæsoner og besøge destinationer, når de er mindre turistede, priserne er ditto lavere, og vejret stadig helt ok.
Nissen er velkommen
Det kan ligne en flugt, når vi sådan vælger at stikke af fra alt det derhjemme. Men for os er virkeligheden stikmodsat. Vi holder vældig meget af livet i Danmark (knap så meget af vejret). Vi har begge gode jobs, hvor værdien er langt mere end bare den månedlige løncheck. Vi har faktisk ikke lyst til at lave om på noget. Vi har det godt. Og det er måske lige præcis grunden til, hvorfor vi nu gør, som vi gør.
Hvorfor vi tør?
Som alle andre har vi hvert vores at bøvle med. Men intet af det vil være uoverskueligt at få med i rygsækken som en blind passager eller forhindrer os i at tage af sted. Faktisk har det, vi mest har tumlet med de sidste par år, været angsten for ikke at forfølge rejsedrømmen. Så nu gør vi det. Sgu.
Ork, jo! Vi bekymrer os stadig. Om alt muligt! Men hvad er det værste, der kan ske? At vi har brugt vores opsparing og må rejse hjem igen til et liv, vi holder af, med en bagage fuld af store oplevelser? Mikkel Beha sagde det ganske rammende i samtalebogen om familiens jordsejlads: ”Livet går sgu sjældent, som man har planlagt – og så kan man lige så godt gamble lidt”.
Er du nysgerrig efter at vide mere, eller har du spørgsmål, er du altid velkommen til at skrive til os via kommentarboksen herunder. Vi glæder os til at dele rejeoplevelserne med jer.
