I sommerferien vandrede vi rundt om Mont Blanc. Fra hytte til hytte, gennem tre lande og op-og-ned over flere tusinde højdemeter. Dette er første afsnit i en lille føljeton, hvor vi fortæller om turen, de praktiske detaljer, udfordringerne og de uforglemmelige oplevelser, der ventede os ved bjerget.
Skrevet af Mette / Foto af Martin
Det har været den værste vinter”, fortæller receptionisten og ryster på hovedet: “Jeg har aldrig set så meget sne i de 42 år, jeg har boet her”. Vi er netop ankommet til turens første hotel, og mens vi tjekker ind, småsludrer vi med hotelmutter om, hvad der har bragt os til den franske Chamonix-dal. Og hendes respons var ikke ligefrem dét, vi håbede på.
Tre timer tidligere var vi landet i Geneve lufthavn, og efter halvanden times køretur med minibus ankom vi til det alpeidylliske Hotel de la Couronne. Med en central beliggenhed i den lille bjergby Argentière er hotellet et optimalt udgangspunkt for vores vandretur rundt om Mont Blanc. En tur på knap 170 km, der går gennem Frankrig, Schweiz, Italien og over 2.600 m høje bjergpas. Den berømte rute har længe været på vores ’bucket list’, og denne sommer besluttede vi, at det var tid til at indfri rejsedrømmen.
Tour du Mont Blanc er en af verdens mest ikoniske vandreruter
”Hernede er sneen smeltet, men I skal være påpasselige … især dér hvor I skal op”, fortsætter receptionisten. Hendes bemærkning er uden tvivl velment, men har samme effekt, som når tandlægen konstaterer, at han lige har fundet et hul. Jeg behøver ikke engang at kigge på Martin for at vide, at hans smil også er stivnet. Modsat det chok, der ofte følger med tandlægeregningen, var vi dog forberedte på hendes melding.
Hjemmefra havde vi fulgt opdateringer på nettet, hvor lokale guider beretter om stiernes tilstand ved Mont Blanc. Og dagen før vores afrejse var nogle af stierne – helt usædvanligt for sommerens sæson – stadig lukket på grund af sne. Derudover lød anbefalingen, at flere stier kun måtte bruges, hvis man medbragte isøkse og spændte crampons på støvlerne.
“Isøkse og pigstøvler?!”
Gulp! Det lød jo mere som værktøj for Pingo & Sirius-patruljen end nødvendigt gear på en hyggelig sommerferie. Det mest alpinske udstyr, vi ejer, er vandrestave, støvler og en solcreme med faktor 50. Derudover kan hverken Martin eller jeg prale af at være garvede bjerggeder – eller på Kronprinsens liste over ’who to call’ for hans næste ekspedition.
Det er første gang vi skal vandre så mange dage i træk og endda på en bjergrig strækning, hvor det samlede antal højdemeter svarer til at bestige Mount Everest. Normalt kræver ruten dog hverken guide, avanceret udstyr eller evner som bjergbestiger. Men nu er spørgsmålet, om vi overhovedet kan gennemføre turen?
Dødens bjerg
Hvert år tiltrækker Mont Blanc tusindvis af mennesker, der elsker at vandre, cykle, stå på ski og klatre op på sneklædte tinder. Omkring 100 mennesker runder dagligt hver sommer den 4.808 m høje top. Så selvom Mont Blanc langt fra kan mænge sig mellem tinderne på verdens højeste bjerge, er den franske alpetop en af bjergbestigernes favoritter.
En popularitet, der også har medført, at Mont Blanc er det bjerg i verden, som har kostet flest menneskeliv. Siden det blev besteget for første gang i 1786 er mere end 2.000 mennesker døde under turen op eller ned fra toppen. Til sammenligning har omkring 300 mennesker mistet livet på Mount Everest – verdens højeste bjerg på 8.848 m.
De fatale uheld har givet Mont Blanc tilnavnet ‘Dødens bjerg’.
Det store dødstal på Mont Blanc skyldes især tre ting: Det er hverken besværligt at rejse til Mont Blanc, teknisk svært at bestige det og kræver heller ingen særlige tilladelser. Det får mange håbefulde mennesker uden tilstrækkelig erfaring og forberedelse til at gøre forsøget. Omend vi ikke skal bestige toppen, har visheden om de mange dødsfald plantet en god portion æresfrygt i os.
Alpernes hvide konge
Trægulvet knirker, da vi som to tunge pakæsler klemmer os ud af den lille elevator på hotellets anden sal. Med hver vores store duffel bag på ryggen og en mindre rygsæk hængende på brystet har vi hænderne fri til at åbne værelsesdøren.
Når vi skal vandre, skal vi dog heldigvis kun bære på den lille rygsæk. Vi har nemlig valgt en såkaldt komfort-version, hvor rejsebureauet transporterer den store bagage fra hytte til hytte, så vi kun skal slæbe på frokost, drikke, solcreme og den slags småting ude på ruten.
Værelset er småt, men hyggeligt. Over sengen hænger et fotografi af de samme grandiose bjerge, der stjæler al opmærksomheden lige uden for vores vindue. Bjerge er sært fascinerende, og for mange har de samme forførende effekt som sirenernes sang. Det er nu ikke drømmen om at nå toppen, der drager os. Det er udelukkende fascinationen af at kunne vandre i en cirkel rundt om Europas højeste bjerg, der har lokket os af sted.
“Whut?!” – tænker du måske nu. Er Mont Blanc det højeste i Europa? Geografisk set er det faktisk uklart. Der hersker nemlig forskellige opfattelser af, hvorvidt Kaukasus-bjergene ligger i Asien eller Europa – og er du blandt tilhængerne af sidstnævnte (damn you!), er Mont Blanc kun Vesteuropas højeste.
Vi taler om diskussionen, mens vi betragter bjerglandskabet uden for vores vindue. Det er kæmpestort! Så lige nu er vi klart tilhængere af udsagnet, at sandheden afhænger af øjnene, der ser. For os er Mont Blanc ikke alene det højeste bjerg i Alperne – det er uden tvivl også det højeste i Europa. Og det gør kun iveren efter at gennemføre vandreturen endnu større.
Et landskab af bjerge
Kigger du på Mont Blanc (eller Monte Bianco, ’Det hvide bjerg’, som italienerne kalder det) ser du måske ikke en ikonisk skønhed, som det fritstående Kilimanjaro eller kegleformede Fiji. Toppen er flad, bred og kan være svær at spotte. Bjerget er nemlig en del af et større massiv, som lægger sten, sne og is til 40 andre rivaliserende tinder, der stikker mere end 3.000 meter mod himlen.
Men netop dét gør Mont Blanc til et vildt imponerende syn. På en vandretur rundt om bjerget er udsigten evig foranderlig og konstant dragende. Dertil ligger massivet som en aflang smørklat mellem tre lande, der er indbegrebet af alpeidyl, bjergtagende landskaber og god mad. Så det er virkelig ikke svært at forstå, hvorfor Tour du Mont Blanc er blandt verdens mest berømte vandreruter.
Tanker før tourstart
De seneste par år har vi været af sted på et par vandreture, og vi er mildt sagt blevet begejstrede for ferieformen. Især for vandreture i bjergene, der kombinerer fysiske udfordringer med store naturoplevelser. De gør det forbløffende let at glemme alt, der rimer på hverdag.
Tour du Mont Blanc bliver vores hidtil største vandreeventyr, og fra vores værelse har vi nu udsigt til de bjerge, som bliver vores følgesvende de næste syv dage. De troner majestætisk over den lille bjergby, og deres snehvide toppe tilføjer en synlig spændingsfaktor til vores tur. Vi er virkelig spændte på, hvad der venter os af oplevelser og udfordringer:
• Kan benene klare mosten?
• Gear og grej – har vi nu styr på det hele?
• Har vi pakket for lidt eller for meget tøj?
• Kan vi overhovedet finde vej i bjergene?
• Eller bør vi droppe turen pga. sne?
I sidste ende er det nogle af de overvejelser, der gør vandreture til en stor oplevelse. Det er umuligt at vide, hvad der venter forude. Både af udfordringer og oplevelser. Men vi kan i udgangspunktet ikke gøre så meget andet end at tage en dag ad gangen og sætte den ene fod foran den anden. Og det har vi tænkt os at gøre i morgen …
Nyttige links
- Overnatning i Argentière: Hotel de la Couronne
- Transport fra Geneve til Chamonix: Mountain Drop-Offs
- Tour du Mont Blanc: Officiel info om TMB
