Engang var Ilha Grande beboet af pirater, spedalske og kriminelle. Meget har ændret sig på øen, der i dag er et fredeligt naturparadis. Vi besøgte den bilfri ø, der er et eldorado af trekkingstier i junglen og gyldne sandstrande – og masser af aber.
Skrevet af Mette / Foto af Martin
Det kommer vist næppe bag på nogen, at vi har en forkærlighed til palmeøer. Kombinationen af tropisk varme, frodig natur og turkisblåt vand. Smagen af solmodne frugter, kolde cocktails på stranden og ølivets tilbagelænede atmosfære. Hele pakken har samme savlfremkaldende effekt på os, som bar hud har på blodtørstige myg. Derfor var vi heller ikke i tvivl om, at vi skulle besøge Ilha Grande på vores rundrejse i Brasilien.
Den lille, store ø
Ilha Grande ligger tre timer fra Rio de Janeiro, og kigger du på et kort over Brasilien, ser øen forsvindende lille ud i sammenligning med Sydamerikas største land. Men faktisk betyder Ilha Grande ’Den store ø’ og er med sine 193 km2 områdets største. Skæver du til Danmark, er øen ca. dobbelt så stor som Amager.
Og det var herfra vi begyndte rejsen til Ilha Grande. Altså, fra Amager. Det tog præcis 24 timer fra vi forlod vores lejlighed til vi ankom til øen. Det er (muligvis?) sidste gang, vi tager så lang en rejse i ét stræk – med tre fly, en taxa og en båd. Men vi glemte alt om radbrækkede kroppe og latterligt jetlag, da vi endelig gik i land. Det var som at besøge en scene i ‘Skatteøen’.
Pirat-lignende skonnerter vuggede i det azurblå vand og bag den gyldne sandstrand skød et grønt bjerglandskab op. Bjergtoppene bølgede op og ned, som var de tegnet af en barnehånd – og den mest karakteristiske af dem alle, Pico do Papagaio, lignede hovedet på en papegøje. Der skal ikke mange skefulde fantasi indenbords, før du synes, at Ilha Grande ligner et skattekort.
Hængekøjetempo i byen
Som alle andre besøgende ankom vi med båd til den lille by Vila do Abraão, der for 20 år siden blot var en søvnig fiskerby. Med to telefoner og tre små pousadas (Brasiliens svar på Bed & Breakfast). I dag er den vokset betydeligt og huser over 150 forskellige overnatningssteder samt små souvenirshops, rejsearrangører og restauranter.
Nu lyder det måske, som om Abraão er vokset til en større by, men den kan mere sammenlignes med en landsby. Her er ø-atmosfæren stadig intakt, selvom turisterne flokkes. Livet leves i klip-klappere, og stress er et fremmedord. Her er ingen hoteller eller store resorter, og den eneste måde at komme omkring på de små veje er til fods eller på cykel. Tunge varer fragtes med små trækvogne.
På Ilha Grande er der nemlig ingen biler. De eneste køretøjer, der er tilladt, er øens politibil, skraldevogn og skolebus, der hver dag kører bumlende over bjerget til den anden side af Ilha Grande. Vel at mærke på øens eneste grusvej, som forbinder Abraão og den gamle fængselsby ved Dois Rois.
En dunkel fortid
Vi havde svært ved at forestille os, at Ilha Grande engang har været en ø, du nødigt ville besøge. Ikke desto mindre har det været virkeligheden helt op til slutningen af 90’erne, hvor der endeligt blev sat en streg i sandet for øens dunkle fortid.
Fra slutningen af 1500-tallet og et par århundreder frem var den brasilianske jungleø skjulested for pirater, der var på jagt efter de mange tons guld som blev udskibet fra fastlandet. Senere blev den et sted, hvor man gemte illegalt smuglede slaver, og derefter en karantænestation, hvor man isolerede kolerasyge og spedalske. Og indtil 1994 husede øen i knap 100 år et fængsel, hvor nogle af landets farligste kriminelle sad.
Men det er netop Ilha Grandes mørke forhistorie, der har reddet øens unikke flora og fauna – fuldstændig som den vietnamesiske ø Con Dao, som vi besøgte i juleferien. Naturen har fået lov til at passe sig selv i hundredvis af år, og i dag er Ilha Grande et slaraffenland for naturentusiaster, vandrefolk og strandglade gæster. Kort sagt – sådan nogle som os.
Vores badetøj kom dog slet ikke i brug. Vi hoppede simpelthen ikke i vandet, fordi det var urimeligt koldt. Vi besøgte nemlig øen i Brasiliens vintertid. På det tidspunkt af året er vandet udelukkende for vante vinterbadere. Kort sagt – ikke os. Vi hoppede i stedet ud i andre eventyr.
Trekking i junglen
Ilha Grande er en ø, der kalder på din indre Indiana Jones. For den største oplevelse findes, når du går på opdagelse i junglen via øens 16 afmærkede vandrestier. De snor sig gennem en uspoleret natur, over bjergtagende udsigtspunkter, forbi vandfald og hundrede år gamle ruiner, der er pakket ind i regnskov, og videre ud til de smukkeste, øde sandstrande.
Vi var vilde med at hike i junglen, hvor rødderne har skabt naturlige trappetrin, og lianerne giver dig en hjælpende hånd, når stejle skrænter skal forceres. Jojo, ballerne nev og sveden piblede ved de mere udfordrende stigninger. Men det glemmer man hurtigt, når omgivelserne er et frodigt festfyrværkeri og udsigtspunkterne giver dig følelsen af at være konge af Ilha Grande.
Vi gik gennem skove af bambusstænger så tykke som bordben, under blade på størrelse med hovedpuder og over alt struttede stueplanter i kæmpeformat. Her og der puslede det i grenene, når små silkeaber kom ned for at kigge på de tobenede blegaber, og ofte kunne vi høre brøleaberne kalde. Det er mig en gåde, hvordan denne ganske nuttede udseende abe formår at lyde som …
Et forhistorisk uhyre, der growler til en dødsmetal-koncert
Hvis ikke vi tidligere havde set den fredelige fyr med egne øjne i Costa Rica, var vi nok løbet skrigende ud af junglen ved lyden af det monstrøse brøl. I stedet var vi ærgerlige over, at vi ikke fik brøleaberne at se, da Ilha Grande er en af de få øer i verden, hvor du kan opleve dem i den vilde natur. Læser du om andres oplevelser på øen, virker det som om, vi er blandt de få, der ikke fik set brøleaber. Konklusion: Vi må vist øve os lidt bedre på at tage på abe-safari.
Verdens smukkeste strand
De vandreture, vi valgte, begyndte alle fra pladsen foran byens kirke. Stierne gik gennem junglen, kravlede over bjergene, langs forrevne klippekyster og førte ud til den ene postkortsmukke strand efter den anden. Uanset om vi så strandene fra udsigtspunkter eller fra kanten af kysten, gik vi altid lidt i trance over deres naturlige skønhed.
Men én strand gjorde særligt indtryk. Ikke alene er den kendt for at være Ilha Grandes bedste, men den er også kåret til at være blandt verdens 10 smukkeste strande: Lopes Mendes er omkranset af rå klipper, bølgende bjerge og vild regnskov. Sandet er hvidt, blødt og knirker, som går du i nyfalden sne. Og så er stranden knap 2 kilometer lang, så det er nemt at finde dit helt eget spot.
Det er umuligt ikke at blive imponeret af naturen på den lille store ø. Ilha Grande er en fængslende oplevelse. Vi havde i hvert fald meget svært ved at rejse videre herfra.
VORES REJSETIPS TIL ILHA GRANDE
Transport
Vi er langt fra de eneste, der har kastet deres kærlighed på jungleøen. Derfor findes der også flere rejsearrangører, som har daglige forbindelser fra både Rio de Janeiro og Paraty. Med bus og båd tager turen fra Rio ca. 3 timer og fra Paraty ca. 4 timer.
Alle vi snakkede med anbefalede rejsearrangøren Easy Transfer, der er blandt de billigste og sikreste. På deres hjemmeside kan du i øvrigt både booke og selv vælge rejseruten mellem områdets tre mest populære destinationer: Rio de Janeiro, Paraty og Ilha Grande.
Går turen mellem Paraty og Ilha Grande, kan du springe busturen over og hoppe på en speedbåd, der sejler direkte på halvanden time. Det er vist en lettere bølgende og våd fornøjelse, så sørg for at have søsygepiller med og pak tasken ind i plastikposer.
Værelse med udsigt
Størstedelen af øens besøgende bor i byen Abraão, men der findes flere overnatningssteder rundt omkring i de afsidesliggende bugter. Vi valgte at bo i byen, som vi syntes var det perfekte udgangspunkt. Herfra var det nemt at tage på eventyr om dagen og gå på opdagelse blandt små spisesteder og butikker, når det blev mørkt i junglen.
Vi boede på Pousada Manaca, der ligger på stranden i 5 minutters gåafstand til byens centrum. Stedet kan varmt anbefales, især hvis du booker værelserne med havudsigt. Vil du lidt væk fra byen, opdagede vi Sagu Mini Resort og Asalem på en gåtur langs bugten. Begge steder er til dig, der gerne vil bo i nærheden af byen, men have lidt mere luksuriøse og tropiske omgivelser end de klassiske 2-stjernede pousadas. Er du til unikke overnatningssteder, har vi fået anbefalet en lille øko-husbåd, der ligger i bugten ved byen.
God mad og kolde drikke
På en lille ø som Ilha Grande er udvalget af spiseoplevelser begrænset, men stort nok til at du aldrig vil gå sulten i seng. Restauranterne er simple og de fleste serverer enten frisk fisk, turistvenlige klassikere eller typiske brasilianske retter med masser af ris og bønner. Men vi fandt også et par spisesteder, som skilte sig ud.
Får du fx lyst til fyldt ravioli, skal du forbi øens bedst anmeldte restaurant Las Sorrentinas. Er du sulten som en bjørn, skal du sætte gaflen i de møreste bøffer hos Dom Mario. Og på stranden finder du de fleste fiskerestauranter, hvor Lua e Mar er kendt for at være øens bedste. Kommer du lige fra Rio og savner mere hippe omgivelser, så er den lille Ateliê Cafeteria et hyggeligt hangout med et lækkert menukort og god espresso.
Får du lyst til Brasiliens nationaldrik, caipirinha, så skal den selvfølgelig nydes i vandkanten på øens stemningsfulde strandbar, hvor vi – indrømmet – tilbragte det meste af vores tid. Den hedder Cafe do Mar og ligger 5 minutters gang fra byen. Her kan du grave tæerne ned i det kølige sand, mens du lytter til bølgeskvulp og går i staver over den pastelfarvede solnedgang.
Bedste rejsetidspunkt
Vi besøgte Ilha Grande i august, som er Brasiliens vinter og kan sammenlignes med en dansk sommer. Som regel er august en tør periode, men vi havde ret blandet vejr – alt fra bagende sol og blå himmel til silende regn og tungt gråvejr. Temperaturen svingede mellem 12 og 35 grader, men vandet var kun for vinterbadere. Til gengæld var der meget få turister, og overnatningsstederne var billigere.
Foretrækker du tropiske nætter, masser af sol og dage i badetøj, bør du i stedet rejse i højsæsonen. I så fald skal du blot huske at booke en pousada i god tid, da de hurtigt bliver fyldt.
Jungletrek: Med eller uden guide?
Vandrestierne er godt markerede og nemme at følge. Du kan derfor snildt begive dig af sted på dit eget jungle-eventyr. Husk blot at det hurtigere bliver mørkt i junglen, så sørg for at gå i god tid og medbring evt. lommelygte. Du behøver ikke professionelt udstyr, men blot et par gode kondisko og tøj, du kan bevæge dig i, samt en rygsæk med min. 1 liter vand, badetøj og et let håndklæde.
Nederst kan du se en oversigt over de 16 junglestier, som du også kan finde på en stor tavle på byens torv (mellem kirken og stranden). Skal du på en længere vandretur, eller vil du gerne opleve en af stierne længere væk, kan du aftale turen med en lokal bådsmand, som kan sejle dig frem og tilbage til et aftalt sted.
Det er fx populært selv at vandre turen til Lopes Mendes eller Dois Rois, og så tage en båd tilbage. Ved Lopes Mendes er der stort altid en bådsmand at finde, men ved de andre vandreruter er det godt at aftale turen på forhånd.
Foretrækker du have en lokal guide med, findes der flere arrangører i byen. Er du vant til at vandre, kan du dog nemt gøre det alene. Den eneste tur, der kræver en guide, er øens mest populære, men også mest udfordrende tur til toppen af Pico do Papagaio. Her vandrer du af sted i mørket klokken 2 om natten for at ankomme til toppen ved solopgang.
Vi nåede at vandre lidt over 50 km på tre dage (T1, T10, T11 og T14), og vi kan bevidne, at du på ingen måde behøver at være superatlet for at udøve den samme præstation. Jojo, vi mødte endda et ældre par på over 70, som var på nogle af de samme vandre-eventyr som os. Så, der er vist ingen undskyldninger for at få lidt sved på panden og bevæge sig ud på øens mange junglestier.
Husk kontanter!
Der er ingen hæveautomater eller banker på Ilha Grande, så husk at medbringe nok kontanter. Nogle overnatningssteder og restauranter tager visakort. Men skulle du løbe du tør for kontanter, kan du alternativt tage en båd ind til fastland og hæve penge der.
