Som besøgende på Lembongan er det umuligt ikke at bemærke, at den ældgamle tradition hanekamp er vældig populær på øen. Den hænger som et lydtæppe af galende haner og er et populært samtaleemne blandt de lokale. Vi blev inviteret med til en religiøs ceremoni, hvor vi oplevede verdens ældste tilskuersport fra siden.
Skrevet af Mette / Foto af Martin
Larmen af galende haner og tilråb fra publikum er overdøvende, da vi ankommer til en overdækket arena, som ligger ved siden af det største tempel i byen Jungutbatu. Vi har svært ved at se, hvad der foregår inde i ringen for skoven af arme, der vifter med pengesedler. Men vi gætter på, at væddemålet om dagens første hanekamp er i gang.
Nyoman – en af medarbejderne på Twin Island Villas, hvor vi bor – har inviteret os til at tage med ham på hans ugentlige fridag. En dag, som han altid bruger på hans helt store hobby: hanekamp.
BLODIG HANEKAMP
“Mette! Martin!” , hører vi pludselig nogen kalde og ser Nyomans ansigt lyse op i mængden. Han vinker ivrigt og gør plads på bænken, hvor han sidder. Vi sætter os og har direkte udsyn til to mænd, som er ved at fastsnøre et ti centimeter langt knivsblad på en hanes venstre ben.
Det ser grotesk ud, men hos Nyoman er der kun begejstring at spore. “Fuglen dør jo efter få minutter”, forklarer han, da han ser vores foruroligede ansigtsudtryk. For ham er hanekamp fuldstændig det samme som fiskeri og jagt.
Egentlig har hanekamp været ulovlig i Indonesien siden 1981 og betragtes som hasardspil. Men fænomenet er så populært, at myndighederne ofte kigger den anden vej. Dagens forestående hanekampe er dog en del af et fuldmåne-ritual og derfor tilladt, da kampene anses som religiøse ceremonier, hvor blodet fra hanerne er en ofring, der skal formilde de onde ånder.
Inde i ringen kaster to haner sig over hinanden. De springer op med baskende vinger og forsøger at hugge den monterede kniv i hinanden. Fjerene flyver rundt i luften. Publikum råber. Hanerne pruster. Galer skingert. Stemningen er på kogepunktet.
Seancen er på en gang frastødende og fascinerende. Og få sekunder efter er det hele forbi. Den ene hane falder om. Der pibler blod fra næbet. ”Chicken soup”, svarer Nyoman, da jeg spørger om dens skæbne? Vinderen får den døde hane, pengene og – vigtigst af alt: æren.
Du kan læse mere om vores oplevelser på Lembongan i rejseartiklen: “Nusa Lembongan – Balis paradisiske naboø”
