Med snesko kan du vandre overalt i snedækkede landskaber, og teknikken tager kun få minutter at lære. Her fortæller vi om en vandretur på snesko i de østrigske Alper – og så har vi samlet en række tips til teknik, udstyr og ruter.

Skrevet af Mette / Foto af Martin
Artiklen har været bragt i Spejder Sports Magasin, 2019

---

Jo højere op vi kommer, jo mere ligner dalen under os et alpeidyllisk nisselandskab. Vi svæver i en kabelbane og har på behagelig vis udsigt til toppen af de sneklædte bjerge, der skal lægge ryg til dagens sneskovandring.

I en stejl og glidende bevægelse stiger vi på få minutter lidt over 1.000 højdemeter. Fra den lille landsby Waidring og op til bjerget Steinplatte, der med sine 1.869 meter er en del af det populære skiområde Kitzbüheler Alpen i Tyrol.

”Servus”, lød den østrigske hilsen fra de andre i kabinen, da vi steg ombord. De er alle iklædt fuld skiuniform med stive støvler og store hjelme, og vi møffer lidt rundt, så der er plads til deres gear. Et øjeblik føler vi os til sammenligning lettere underdressed i vores vintertøj, vandrestøvler og snesko i hånden. Men langt mere frie.

Befriende nemt

Du behøver dog langt fra at være typen, der dyrker elitesport for at benytte snesko. Tværtimod. Det attraktive ved sneskovandring er, at alle kan være med. Snesko – som ikke er sko, men mest af alt ligner korte, brede ski med pigge på undersiden – er hverken avancerede at montere eller teknisk svære at bruge.

Der findes flere forskellige mærker og modeller, og til vandreture i alper og fjelde bruges gerne snesko i hård plastik, som du spænder på dine egne støvler. Du stikker blot støvlesnuden ind under to remme og spænder en tredje fast bag anklen. Dertil et par vandrestave med brede trenser, så de griber fat i sneens overflade, og du er klar til et anderledes sneeventyr.

Teknikken er også let at lære. ”Træd en anelse bredere, ellers skal I bare gå helt normalt”, lød det fra vores guide Lisa Flatscher, da vi på turens første dag tog et par prøveskridt. Til at begynde med føltes det lettere gakket og som at gå med kæmpestore klipklappere spændt på støvlerne. Men efter få minutter tænkte vi ikke længere på sneskoene. Østrigs smukke vinterlandskab stjal al opmærksomheden.

Off-piste på snesko

Tilbage på Steinplatte-bjerget er vi steget af kabelbanen og klar til at tage hul på turens tredje dag med sneskovandring. Vi får hurtigt spændt sneskoene på og stikker fluks af fra de andre turister med ski. De sidste par dage er vi blevet fortrolige med udstyret, og selvtilliden bliver ikke mindre af, at vi vandrer i hælene på Lisa.

Lisa er opvokset ved Waidring, uddannet bjergguide og arrangerer vandrerture både sommer og vinter. Hendes kulør afslører, at hun bruger mere tid ude end inde, og vi oplever, at hun navigerer lige så hjemmevant i bjergene, som vi gør i vores barndomsgader. Heldigvis! For efter et par minutter drejer vi fra pisten og ud i et uberørt landskab dækket af knap to meter sne.

Alt er hvidt. Her er ingen afmærkninger. Ingen menneskeskabte spor før vores. Og vi aner ikke, hvad vi går ovenpå. Skridt for skridt bevæger vi os længere og længere ud i et terræn, hvor hverken ski, snowboards eller snescootere kan komme. Vi er helt alene, og følelsen af at være de første, der træder i den sprøde sne, er magisk.

Bløde fald og let til fods

”Kniirk, rrrrtsssj, ploouff”, lyder det hver gang vi løfter knæet, tager et skridt og sænker foden ned i den bløde sne. Lyden af sneskoene er det eneste, der bryder den vidunderlige stilhed. Til gengæld er de grunden til, at vi kan vandre her og komme frem overalt.

Vi vandrer over åbne plateauer med panoramisk udsigt til bjergene, langs dramatiske klippevægge, der skyder lodret mod himlen, og ind i en skov af høje nåletræer. Herinde har vinden puffet sneen rundt og formet hvide minibjerge mellem stammerne. Sceneriet minder om et vinterlandskab i Narnia, der i al sin råhed er eventyrligt smukt.

“PLOUUFFFF!”

Med en barnlig begejstring lader vi os for sjov falde bagover i en af de store snedriver. Vi synker ned i sneen, der smyger sig om kroppen som en fluffy dyne, så kun sneskoene stikker op. Lettere kluntet kommer vi tilbage i lodret position og kan konstatere, at det er langt nemmere at falde end at rejse sig op.

Sneskoene bliver trofast siddende på støvlerne, og da vi igen er gående på begge ben, er det skønt at fornemme, hvor let og ubesværet vi faktisk vandrer ovenpå den meterdybe sne. Uden snesko var vi sunket i til over anklerne. Nogle steder dybere. Og så havde vandreturen været en slidsom fornøjelse.

Tips til teknikken

”Begynder I at rutsje på vej ned, kan I vippe den bagerste støvlesnude i sneen. Så fungerer den som bremse”, forklarer Lisa, da vi står på kanten af en skrånende bjergside. Selvom sneskovandring primært består af at sætte den ene fod foran den anden, findes der et par tips til teknikken, der gør det lettere at forcere alpint terræn.

Udover at træde lidt bredere, så du undgår at spænde ben for dig selv, skal du bruge din egen vægt til at udnytte sneskoens greb i sneen. Når du går opad, skal du bøje lidt i knæene og læne vægten frem på den forreste fod. Er sneen glat og iset, kan du trampe hårdt, så piggene hakker sig fast i underlaget.

Skal du nedad, skal vægten være på bagerste fod. Og går det stejlt nedad, som den bjergskråning vi står ved, kan du gøre som Lisa: Hun tager et skridt ud over kanten og demonstrerer, hvordan hun halvt går og halvt surfer ned ad bjergsiden med den bagerste støvlesnude som ror og bremse.

”Husk at gå i utrådt sne og lav jeres egne spor”, minder hun os om, da det er vores tur. Jo mere løs sne, jo mere bliver vi bremset. Det er kun, når vi vandrer på jævne stræk og gerne vil spare på kræfterne, at det flasker sig at gå på række. Lidt efter er vi begge kommet ned ad bjergsiden uden problemer. Kun Mette måtte en enkelt gang sætte sig på numsen. Den fungerer glimrende som både airbag og anker.

Udfordringer og lavinefare

Selvom sneskoene gør det langt lettere at vandre i den pudderbløde sne, er det stadig god motion. Varmen breder sig og kinderne bliver røde, mens kroppen arbejder som en motor, der bringer os fremad i det sneklædte bjerglandskab. Skridt for skridt falder vi ind i en fælles rytme og et tempo, der føles helt meditativt.

På turen får vi også prøvet forskellige udfordringer af. Vi hopper over rislende vandløb, klatrer over væltede træstammer og op ad en skråning, der er så stejl, at vi næsten kravler på alle fire. Grebet fra sneskoene er fast, og udover en naturlig høj puls ved anstrengelserne har vi ingen hjertebankende oplevelser.

Vi kan kun komme i tanke om én ting, der kunne udfordre vores sikkerhed: risikoen for laviner, når man vandrer off-piste. ”Her er ingen fare på færde”, forsikrer Lisa os, mens vi betragter, hvordan vores spor skaber ændringer i landskabet. Ved kanten af sneskoene skabes bittesmå snekugler, der ruller sig lidt større på vej ned ad skråningen. De tegner porøse streger i den løse sne.

Lisa kender vejrforholdene og området. Derfor vandrer vi heller ikke altid i en lige linje, da hun ved, hvad der af og til gemmer sig under sneen. Store vandløb, forræderiske snebroer og andre ting, som du ikke kan se med det blotte øje. ”Rådfør jer altid med de lokale, hvis I bevæger jer væk fra de markerede ruter”, lyder hendes anbefaling.

Grænseløs udsigt

Efter halvanden times vandring når vi turens højdepunkt. En alpetop i grænselandet mellem Tirol, Salzburg og tyske Bayern. Herfra åbenbarer sig et formidabelt view udover dybe dale og sneklædte bjerge, og i horisonten stikker Wilder Kaisers savtakkede tinde op, som kronen på værket. På en solskinsdag havde vi også kunne se helt til Italien.

Små, bløde snefnug begynder at dale ned fra himlen og smelter, når de lander på tøjet. Temperaturen er lige omkring nulpunktet. Det er ikke koldt, men når vinden viser sig, bider den i kinderne, og snefnuggene stikker. ”Det er tid til te”, foreslår Lisa. Vi søger læ ved en klynge af nåletræer, og Lisa hiver en termodunk og tre kopper op af rygsækken.

Snebygen synes nu ikke at stilne af, og vinden blæser op, så efter tepausen sætter vi hurtigt i gang igen for at holde kroppen varm. Vi vandrer et stykke langs bjergryggen og må af og til stoppe for at nyde udsigten. Stilheden og skønheden er kræs for alle sanserne. Først da vi lidt senere nærmer os pisten, hvorfra turen begyndte tre timer tidligere, kan vi høre og se andre mennesker.

Vintereventyr i sigte

Da vi igen sidder i kabelbanen, kan vi se tilbage på en vandretur i et uspoleret vinterlandskab. Bogstaveligt talt. Vi kan nemlig se ned på vores egne spor, der tegner sig som mørkeblå linjer i den hvide sne.

Havde vejret været bedre, kunne vi sagtens have taget en madpakke med i rygsækken og nydt en heldagstur på snesko. Heldigvis venter en ny dag i morgen, og Kitzbühel har mange flere alper, der kalder på at blive udforsket på snesko.

Lisa har foreslået en rute, hvor vi selv kan vandre op ad et bjerg – og så tage turen ned igen på kælk. Med sneskoene spændt på rygsækken. Det fantastiske ved snesko er ikke kun, at det er en nem måde at vandre steder, vi ellers kun har mulighed for at opleve om sommeren. Det er også friheden til at sammensætte dagen, præcis som vi har lyst.

Udstyr til sneskosvandring

#1 – Snesko

Snesko minder mest af alt om korte, brede ski med pigge på undersiden. De er lavet af hård plastik og spændes på vinterstøvlen ved hjælp af remme. Interessen for sneskovandring er vokset de seneste par år. Du kan derfor ofte købe snesko ved de fleste større skisportssteder og i velassorteret friluftsbutikker. Prisen varierer efter mærke eller model, men kan fås fra ca. 500 kroner. Eller du kan leje snesko fra ca. 100 kroner pr. dag.

#2 – Støvler

Til snesko anbefales det at bruge vandtætte vandrestøvler, der går op over anklen og har en solid sål. Alternativt kan du også bruge vandtætte vinterstøvler. Vi brugte vandrestøvler foret med Gore-Tex (Salomon Quest 4D).

#3 – Gaters

Går turen off-piste eller i dyb sne er det en fordel at bruge gaters. De korte leggins lukker af for sneen, så den ikke finder vej ned i støvlerne. Er du iklædt almindelige vandrebukser, fungerer de også som et ekstra varmt lag.

#4 – Vandrestave

Vandrestavene er et must. Udover at aflaste knæ og ben, gør de det også nemmere at holde balancen i den ujævne sne. Sæt brede trenser på spidserne, så stavene griber fat i overfladen af sneen og ikke stryger igennem, som en spids pind.

#5 – Vintertøj

Klæd dig gerne i flere lag, så du er forberedt på skiftende vejrforhold. Et godt tip er at bruge merinould som det inderste lag, da det både fungerer som temperaturregulerende og svedtransportende. Husk også en god skaljakke, der er regn- og vindtæt, samt hovedbeklædning og handsker.

#6 – Buff

Det strækbar halsrør fylder ingenting i rygsækken og er genialt som både halstørklæde, hue og håndledsvarmere. Har du let ved at fryse, kan du få en ekstra tyk Buff med fleece på indersiden.

#7 – Rygsæk

Det er en god idé at tage en let dagsrygsæk med til lidt skiftetøj. Husk også vand, solbriller, solcreme, læbepomade og evt. energirige snacks, hvis du planlægger mere end et par timers vandring.

#8 – Vores favorit beklædning

Udover langærmede undertrøjer i merinould var vores favoritbeklædning på turen en Micro Puff-jakke fra Patagonia. Jakken er ultralet, men varm og vindtæt og holdt tør i let snevejr.

Gode ruter til sneskosvandring

Sneskovandring i Østrig

Vi vandrede ved Pillerseetal, Fieberbruun og Steinplatte, der er en del af de populære Kitzbühel-alper i Tyrol. Kitzbühel har fire skiområder med et stort netværk af pister på i alt 1088 kilometer og mange gode vandrestier, der kan benyttes om vinteren. Disse kan du bruge som udgangspunkt og vandre videre ud fra på egen hånd. Læs mere om sneskovandring i området på Østrigs Turistbureaus hjemmeside.

Vælg din egen rute

Det er klart sjovest at tage på sneskovandring i høj, uberørt sne, og med snesko kan du stort set vandre overalt. Vær opmærksom på, at du ikke må gå på pister eller i etablerede skispor. Spørg gerne de lokale, hvor det er muligt at gå, før du begiver dig af sted.

Off-piste

Ta’ en kabelbane op til en piste, og mens resten af familien står på ski, kan du vandre ud i det omkringliggende vinterlandskab. Vandrer du ved en piste, skal du gå i kanten, så du ikke ødelægger de præparerede spor.

Sikkerhed

Lad være med at begive dig ud på egen hånd eller udenfor de markerede stier, hvis ikke du kender terrænet. Under den meterdybe sne kan der gemme sig vandløb, snebroer, stejle skråninger og andre ting, du ikke kan se med det blotte øje. Rådfør dig med de lokale eller tag på en arrangeret tur, så du er på den sikre side.

Guidede ture

Interessen for sneskovandring er vokset, så der er flere muligheder for at komme på arrangerede ture ved de større skisportssteder. Du kan også tage på såkaldt sneskosafari, hvor guiden fortæller om flora og fauna og kigger efter spor fra dyrelivet. Vi kan anbefale guiden Lisa Flatscher, hvis du vandrer ved Pillerseetal. Læs mere på hendes hjemmeside.

Med fakler og kælk

Vil du gerne tilføje lidt ekstra eventyr til din sneskovandring, kan du tage på en guidet tur med fakler om aftenen og spise aftensmad under stjernerne. Eller du kan vandre op til toppen af en kælkebakke, spænde sneskoene på rygsækken og kælke ned. De såkaldte rodelbahns i Østrig er ofte et par kilometer lange, og kælkene er gratis at låne.

Rejseinfo

Bedste rejsetidspunkt

Sæsonen for sneskovandring er i princippet lidt længere, end når du står på ski, da du også kan vandre steder, hvor der kun er lidt eller sporadisk sne. Oplevelsen er dog langt sjovere, når du vandrer i dyb, knirkende og uberørt sne.

Transport

Du kan køre direkte i bil til Kitzbüheler Alpen i Østrig på ca. 13 timer eller flyve til München, Innsbruck eller Salzburg, hvorfra der flere forskellige transportmuligheder. Vi fløj fra København til München (1,5 time) og kørte med minibus tur/retur mellem lufthavn og hotel (3 timer).

Overnatning

Der findes et hav af familieejede bjerghytter og overnatningsmuligheder ved Kitzbüheler Alpen. Er du på jagt efter et sted, hvor du kan kombinere aktiv vinterferie med wellness og halvpension, kan vi anbefale Sportsresort Hohe Salve, der ligger lige ved siden af pisten i Hopfgarten.