Siden Martin friede til Mette har familien og vennernes spørgsmål om et forestående bryllup presset sig på. Men hvad gør man, når man hverken drømmer om en tur ned ad kirkegulvet eller kan se sig selv ved en borgelig vielse? Man stikker af til Las Vegas, siger ”I do” til hinanden i et lille kapel og hopper i en åben sportsvogn med kurs mod et honeymoon-roadtrip på den amerikanske vestkyst.
Skrevet af Mette / Foto af Martin
Artiklen har været bragt i Bryllupsmagasinet, 2014
“Løøøøøb,” råber jeg til min kæreste, Martin, da jeg endelig spotter en lystavle i JFK Lufthavn, hvor vi skal fange vores connecting flight til Las Vegas. Et fly, der ifølge lystavlen boarder nu. NU.
Jeg begynder at løbe som en hare, der er fanget i billygternes skær. Jeg har både flossede flynerver og en mave fuld af sommerfugle. Vi skal giftes om 48 timer, og det eneste, der har givet mig kolde fødder, er den isnende aircondition i flyet fra København til New York. I de sidste par år har jeg ikke alene drømt om at sige ’JA’ til min dejlige kæreste, men også om at cruise på USA’s legendariske highways. Vi skal bare nå det fly!
Skal vi stikke af?
Når man har været kærester i 8 år og forlovet i en fjerdedel af tiden, møder man ofte spørgsmålet: ”Hvornår skal I så giftes?” – hvilket lige så ofte efterfølges af velmenende, gode råd til, hvordan en sådan begivenhed skal skrues sammen. Kirke, slør og smukke salmer. Rådhus, vintagekjole og liveband hele natten. Eller surprisefest!
Men fra begyndelsen var det knap så vigtigt, hvad andre syntes. Det var mere vigtigt, hvad vi selv havde lyst til. Og det afslørede stemplerne i vores pas. For hver gang vi havde en pose penge, spurgte vi os selv, om vi skulle holde et bryllup – eller tage ud at rejse?
Tre store rundrejser i Østen senere levede lysten til at blive mand og kone stadig. Så da vi begyndte at planlægge en fjerde rejse blev en sætning, der egentlig var ment som en spøg, til alvor: ”Skal vi ikke bare stikke af og blive gift i Las Vegas?!” Det hele gav pludselig mening. Ingen bekymring over planlægning eller det faktum, at hverken Martin eller jeg jubler over at være i centrum. Det skulle bare være os to. På en drømmerejse.
LAS VEGAS – THE CITY OF SIN
Tilbage i lufthavnen i Guds eget land må kærlighedskarmaen have været med os, for vi når hen til gaten få minutter før, dørene bliver lukket. Jeg dumper forpustet ned i flysædet, og Martin giver min hånd et kærligt klem. Sommerfuglene i min mave slår kolbøtter. Snart vil der sidde en vielsesring på hans finger. På min finger. Vi er på vej til Las Vegas.
Syndens by.
I gennemsnit taber hver besøgende i Vegas 85 dollars ved bordene og de enarmede tyveknægte. I min optik må det betyde, at du har mere held i kærlighed end i spil, når du besøger kasinobyen i Nevada. Og både ørkenstatens lovgivning såvel som Vegas’ overvældende udbud af kapeller bevirker også, at det er lige så nemt at blive gift, som det er at finde en Elvis inden for 5 minutter.
”What happens in Vegas, stays in Vegas”, siger en ældre herre, vi tilfældigt støder på i ankomsthallen. Han smiler venligt til os, og jeg fniser lidt ved tanken, om der mon står runaway-brudepar i panden på os? Men selv om vi har holdt vores bryllupsplan hemmelig for alle, vi kender, har vi også en plan for, hvordan vi vil afsløre nyheden og invitere til stor bryllupsfest, når vi kommer hjem.
GIFT I GULT
Endelig oprinder den store dag. Solen skinner allerede varmt fra en skyfri himmel, da jeg vågner alene på hotelværelset. Snart pusler det ved døren og ind træder Martin – med verdens største smil og to Starbucks-kopper i hånden. Bag ham skubber en tjener et serveringsbord ind på værelset med to store sølvfade.
Et runaway-bryllup i Vegas kalder på, at du sammensætter dine egne spilleregler og frit plukker fra bunken af bryllupstraditioner. Og som jeg sidder dér – i et bjerg af puder og dyner og spiser morgenmad – kan jeg ikke forestille mig noget mere rigtigt end at tilbringe min bryllupsmorgen sammen med den mand, jeg elsker.
I skabet hænger min brudekjole og fortæller den samme historie: at vi har skudt en hvid pil efter alle de gængse bryllupskonventioner. Jeg skal giftes i en skriggul rockabilly-kjole, iført grønne Marc Jacobs stiletter og en hårdekoration med store smørgule blomster og sort ansigtsnet.
DIY-BRUD
En lille time senere står jeg foran badeværelsesspejlet. Tårerne trækker mascaraen i lange sorte baner, og jeg hiver frustreret i det hårspraytørre hår. Jeg er ked af kjolen og makeuppen er kikset. Det vil sige – sådan forestiller jeg mig i hvert fald, at mit worse-case-scenario ser ud på min bryllupsmorgen. Heldigvis viser spejlet et helt anden scenarie.
Før vi tog til Vegas, bookede jeg nemlig en dag med stylist og makeupartist Christina Wedel – virkelighedens svar på Askepots fortryllende dyrevenner. Jeg var nemlig: 1) nervøs for ikke at finde kjolen på egen hånd, og 2) angst for at komme til at ligne et kandiseret kirsebær med candyfloss-hår, hvis jeg kastede mig i armene på en amerikansk makeupartist. Og det er to ting, som man ikke gambler med på sin bryllupsdag!
Sammen med Christina Wedel prøvede jeg et væld af smukke vintagekjoler, klassiske cocktailkjoler og traditionelle brudekjoler – indtil jeg fandt dén kjole, der føltes lige så rigtig, som dét, at jeg snart skulle giftes i Vegas. Og efter en tur i Sephora var jeg både udrustet med et nyindkøbt makeup-kit til det perfekte brudelook og en række snapshots på min iPhone, som viste, hvordan Christina lagde sminken på mig trin-for-trin.
På hotelværelset i Vegas står jeg derfor nu og smiler bredt til spejlet. Jeg behøver ikke engang at spørge. Min kærestes øjne fortæller det hele. At jeg er den smukkeste brud i landet her.
I DO!
”Congratulations” råber taxichaufføren og vinker begejstret ud af ruden, da han kører væk efter at have sat os af foran The Little Church of the West. Det er første gang vi ser kapellet med egne øjne, for vi bookede vielsen hjemmefra over nettet for et par uger siden.
Vi åbner en havelåge og går op mod indgangen til det lille charmerende trækapel, der er bygget af planker fra verdens største træer, redwoods, i 1942. Det er det ældste kapel i Vegas og det eneste, der er opført i USA’s register over historiske steder. Indenfor i det tyste rum falder sommerlyset blødt gennem små farvede mosaikruder og ned på ti spartanske træbænke, der står på hver side af midtergangen, som fører op til et blomsterdekoreret alter. Her har bl.a. Billy Bob & Angelina Jolie og Richard Gere & Cindy Crawford sagt de samme to ord, som vi skal sige om ganske få minutter.
”I do”, svarer jeg, da præsten spørger mig: ”Do you take this man to be your lawfully wedded husband?” Mine læber bævrer, varmen stiger op i mine kinder, og jeg må slippe Martins hånd for at tørre en sti af tårer væk. ”Du er mit livs kærlighed”, hvisker Martin i mit øre, da han sætter ringen på min finger. Hans hånd ryster, men hans øjne lyser. Præsten smiler varmt og ønsker os hjerteligt tillykke. Og pludselig kan jeg ikke lade være med at grine. Under den 10 minutter lange vielse har jeg følt mig som en vakuumpakket følelse af boblende lykke. Whouuuuf! Endelig kan jeg give slip og lade det hele strømme ud … At blive gift er det vildeste sus!
LYKKEN ER AT REJSE SAMMEN
Foran mig står en iskold drink. På min venstre side sidder Martin, min spritnye og én time gamle ægtemand. På den højre side sidder Dan og Joanne, et ældre ægtepar fra Niagara Falls, som vi netop har mødt i kasinobaren på vores hotel. Jeg tager en tår af min drink, en Harvey Wallbanger, som Joanne har foræret os. Hun og Dan drak nemlig det samme, dengang de blev gift. For 38 år siden. I Las Vegas.
Dan tilbyder Martin en cigar og spørger med et stort smil: ”Can I give you an advice how to get a happy marriage?” Han fortsætter: ”Make your wife happy” – hvorefter han kigger på mig og siger: ”Make your man happy”. Joanne griner og sender sin mand et kærligt smil.
Jackpot!
Nu kender vi også opskriften på et langt og lykkeligt ægteskab. Den er såresimpel. Og vi har allerede de bedste ingredienser inden for rækkevidde. Om et par timer har vi bord på den romantiske gourmetrestaurant, Eiffeltårnet, med direkte udsigt til Bellagios verdensberømte springvand og hele infernoet af Vegas blinkende neon. Og i morgen venter en åben sportsvogn, klar til tre ugers honeymoon-roadtrip på USA’s ikoniske highways – fra Las Vegas til Seattle, langs kanten af Stillehavet, gennem bjergtagende naturparker, grønne vindale og sprudlende storbyer.
At rejse er at leve … At være gift er en rejse sammen med den, du elsker. Og lige nu kan jeg ikke vente med at komme af sted på det første eventyr!
Vil du giftes i Las Vegas? Her kan du læse vores Vegas-guide til, hvad du skal vide.
